Introduktion
Hvem vil du gerne lære noget af, og hvad vil du gerne lære dem?
Online læringsaktiviteter kan have mange udformninger og mål. I dette modul kan du få idéer til, hvordan du kan lave velovervejede online aktiviteter med forskellige læringsformer i spil, her i blandt deltagerinddragende online læringsaktiviteter som tager hensyn til din målgruppe og fokus på mål med evaluering af aktiviteterne.
Hvordan laver jeg den gode online læringsaktivitet?
Denne video giver en kort introduktion til de elementer, der er væsentlige at overveje og arbejde med i planlægningen af en online aktivitet.
Hvad lærte du?
Tag denne quiz og test dig selvSådan kan du komme videre
Her kan du finde ressourcer, som du kan bruge i dit arbejde med formulering af læringsmål, analyse af målgruppens forudsætninger, evalueringstiltag samt refleksion over læringsformer og udarbejdelse af online læringsaktiviteter.
Læringsmål
Når du skal planlægge en online læringsaktivitet, er det relevant at formulere læringsmålene for deltagerne. Det betyder, du skal sætte ord på det, du ønsker, at læringsaktiviteten skal gøre deltagerne i stand til.
- Overvej i processen med udvikling af læringsmålene, om de er:
- Konkrete (forbundet med aktivitetens indhold og kontekst)
- Entydige (kortfattede og forståelige for målgruppen)
- Præcise (afgrænsede i kompleksitetsgrad)
Du kan evt. bruge dette dokument, som støtte til formulering af læringsmål:
Hent ”Processkema – Beskrivelse aflæringsmål”
Du kan også anvende taksonomi til udarbejdelse af mål, fx Blooms taksonomi:
Hent ”Eksempel – Blooms taksonomi”
Målgruppens forudsætninger
Til udarbejdelse af en analyse af din målgruppes forudsætninger kan du bruge dette skema: Hent ”Processkema – Analyse af de lærendes forudsætninger”
Evaluering af aktiviteter
Evaluering kan foregå på mange måder, men evaluering kan bidrage til både at få indsigt i de deltagendes læringsudbytte og undervisningsformen samt give mulighed for at justere og tilpasse en aktivitet efterfølgende. Som ved fysisk fremmødeundervisning kan der også evalueres på forskellige måder ved online læringsaktiviteter.
Ved at se på dine læringsmål kan du sikre, at dine evalueringstiltag flugter med målene – netop fordi, evaluering dækker over opfølgning på fastsatte mål.
Få overblik over evalueringsprocessen:
Hent ”Evalueringsproces”
Formulér dine evalueringstiltag:
Hent ”Processkema – Formulering af evalueringstiltag”
Læringsformer
Du kan med fordel arbejde med forskellige læringsformer i dine online læringsaktiviteter for på den måde at skabe variation og samtidig sætte relevante læringsformer i spil til forskellige aktiviteter.
Til inspiration kan du her se en case med forskellige læringsformer sat i spil i online aktiviteter:
Hent ”Eksempler – Online læringsaktiviteter”
Du kan bruge en drejebog til planlægning af online forløb og aktiviteter. Denne drejebog er udarbejdet med afsæt i drejebøger delt af erfarne online undervisere fra forskellige fagforbund:
Hent ”Drejebog til online forløb”
Link til it-værktøjer
Bemærk: Ved brug af it-værktøjer skal du være opmærksom på GDPR.