Skip to main content

Algoritmer og overvågning spiller en stadig større rolle på arbejdspladser – ofte uden at medarbejderne er fuldt bevidste om det. Som tillidsrepræsentant står du centralt i arbejdet med at opdage, forstå og håndtere disse teknologier, når de påvirker arbejdsvilkår, trivsel og rettigheder.

Dette læringsforløb giver dig en praktisk og overskuelig introduktion til algoritmeledelse og overvågning på arbejdspladsen. Materialet består af fire selvstændige moduler, hvor du møder eksempler fra forskellige brancher og bliver introduceret til centrale begreber og problemstillinger.

Du vil få kendskab til metoder til at spotte overvågning og algoritmeledelse samt finde ud, hvornår de er et problem for medarbejdere. Du vil også finde redskaber og metoder til at reagere på uhensigtsmæssig brug af overvågning og algoritmeledelse.

Selvom du måske ikke finder eksempler fra netop din branche, kan metoderne og perspektiverne bruges bredt og tilpasses din egen arbejdsplads.

Modulerne kan tages uafhængigt af hinanden, men vi anbefaler følgende rækkefølge:

Hvad er overvågning og algoritmeledelse?

I dette forløb vil du få kendskab til og forstå forskellen på begreberne overvågning og algoritmeledelse.

Hvordan spotter du overvågning?

I dette forløb vil du få kendskab til forskellige typer af overvågning og algoritmeledelse på brancheniveau.

Hvornår er overvågning et problem?

I dette forløb vil du lære at kende risici og potentialer ved anvendelse af overvågning og algoritmeledelse.

Hvad kan du gøre ved overvågning?

I dette forløb vil du få kendskab til dine rettigheder som tillidsvalgt til at blive inddraget i arbejdets tilrettelæggelse mm.

Oplæsning af tekst

I de interaktive grafikker kan du få teksten læst op via en oplæsningsknap. Ved klik aktiveres din computers eller mobiles indbyggede talesyntese.

Kvaliteten afhænger af den talesyntese, der er installeret på din enhed. På computer kan det anbefales at installere en mere avanceret talesyntese via Windows eller macOS, mens oplæsning på mobil oftest har en tilstrækkelig kvalitet.